Fakta om nødberedskab og førstehjælp

 

Arbejdsmiljøforholdet og kravene

 

I dagligdagen kan der opstå situationer, der kræver en effektiv og hurtig indsats for at afbøde alvorlige konsekvenser:

  • Brand
  • Situationer hvor medarbejdere pga. tilskadekomst, sygdom, ildebefindende eller lignende får brug for sygetransport eller ambulance (nødopkald)
  • Situationer hvor der er mistanke om hjertestop og brug for en hjertestarter 

Ledelsen skal sørge for løbende instruktion og uddannelse af personalet, således at enhver faresituation håndteres på den bedst tænkelige måde.

 

Gode råd om tiltag og løsninger

 

Det er en god idé at starte med at få overblik over hvilke situationer, der kræver en hurtig reaktion.
Herefter kan der udarbejdes en beredskabsplan, der beskriver nøjagtigt, hvad man skal gøre i de forskellige situationer.
For at være sikker på at planen virker, er det vigtigt at afprøve og træne, hvor det er muligt.

 

Det kan f.eks. være i form af en brandøvelse eller at afprøve, om proceduren for anvendelse af en hjertestarter fungerer.

 

Brand

Udfør f.eks. følgende tiltag mhp. forebyggelse af brand:

 

Krav:

 

  • at elektrisk udstyr, der tilsluttes elnettet er i orden, og kontrolleres regelmæssigt (håndværktøj, maskiner, forlængerledninger, mv.)
  • at nødudgange og udgange er markeret klart og holdes fri for genstande
  • at et tilstrækkeligt antal ildslukkere og andet brandudstyr er tilgængeligt, og kontrolleres regelmæssigt

Gode ideer:

  • at installere automatiske brandalarmer
  • at de ansatte deltager i brandkurser og brandøvelser

 

 

Førstehjælp


Uddan et antal personer, der kan yde førstehjælp på stedet, herunder meget gerne kunne betjene en hjertestarter.

 

Udbred kendskabet til førstehjælperne, så alle ved hvem de er, og hvordan man hurtigt kan komme i kontakt med dem.

 

Sørg for at alt nødvendigt førstehjælpsudstyr er til stede og placeret på steder, alle kender.

 

 

Gode links: