Fakta om lydbelastninger og akustik

 

Arbejdsmiljøforholdet og kravene

 

Høreskadende lydbelastning/støj

En person må ikke udsættes for en støjbelastning på over 85 dB(A) uden beskyttelse (høreværn). Jo højere støjniveau, jo kortere tid må man udsættes for det. Grænseværdien for f.eks. 85 dB(A) er 8 timer og for 91 dB(A) kun 2 timer.

 

Hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A), skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed. Hvis støjbelastningen kommer over 85 dB(A), skal den ansatte bruge høreværnet og have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse.
Hvis lydbelastningen er over 80 dB(A) for en 8 timers arbejdsdag eller spidsværdien over 135 dB(C), skal den ansatte også have adgang til information om risiko ved udsættelse for kraftig lyd og have adgang til en høreundersøgelse, hvis arbejdspladsvurderingen viser risiko for høreskade.

 

 

Krav om bedre løsning end høreværn

Høreværn er ikke en permanent løsning på støjproblemer. Virksomheden skal fortsat løbende vurdere forholdene med henblik på at finde andre tekniske eller organisatoriske foranstaltninger som erstatning for høreværn. F.eks. dæmpning af lyd ved brug af støjskærme.

 

Generende lydbelastninger

Lydbelastninger kan også være generende under grænseværdien - især hvis lydniveauet bevirker, at man ikke kan tale sammen i et normalt stemmeleje. Unødig og generende lyd/støj skal også forebygges, da det kan medvirke til f.eks. stress.
Et ventilationsanlægs støjniveau bør f.eks. ligge 10 dB(A) under baggrundsstøjen, hvilket i praksis vil sige, at man ikke kan høre ventilationsanlægget for baggrundsstøj.

 

Impulsstøj

Under støj vurderes det også, om det er jævn støj eller impulsstøj, som er meget kraftig kortvarig støj. Impulsstøj må ikke overstige 137 dB(A). Høreværn skal stilles til rådighed ved spidsværdier over 135 dB(A). Eksempler på impulsstøj kan fx være en hammer, der slås mod metal.

                                  

Arbejdslokalets akustik

Der findes også lovkrav til arbejdsrums akustik (efterklangstid). Efterklangstiden viser, hvor god eller dårlig et rums flader er til at absorbere (”opsuge”) lyd og dermed dæmpe evt. støj. Hvis der er mange hårde flader i et rum, vil efterklangstiden som oftest være for lang.