Mening i arbejdet

 

Arbejdsmiljøforholdet

 

Mening i arbejdet er et af de såkaldte 6 guldkorn, der ud over Social kapital (de 3 diamanter) anses for særlige vigtige forhold med henblik på god trivsel.

De øvrige 5 guldkorn er: Indflydelse, Belønning, Social støtte, Forudsigelighed og Kravene i arbejdet

 

Et meningsfuldt arbejde giver formål og sammenhæng.
Formål handler om, at arbejdet er meningsfyldt. Det vil sige, at den enkelte kan se, at hun/han bidrager med noget vigtigt for brugere og samfund. Vaskerierne varetager en meget vigtig servicefunktion med at vaske beskidt og til tider forurenet tøj med smittefarllige mikroorganismer og levere det rent tilbage i høj kvalitet, hvilket giver rigtig god mening.

 

Sammenhæng handler om, at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til det samlede produkt, – at man yder en vigtig arbejdsindsats.

Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, og at man føler stolthed ved det og bliver værdsat for det, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde. Manglende mening kan på den anden side være medvirkende til at mindske trivselen og fremkalde stress.

 

At opleve sit arbejde som meningsfyldt kan også være i forbindelse med, at man føler sig fagligt godt rustet til sit arbejde. Mange vil også vægte mening i forhold til den sociale del højt – altså kulturen på arbejdspladsen.
 

 

Gode løsninger og tiltag

  • Sørg for, at alle er bevidste om netop deres betydning for det samlede produkt
  • Ledelsen har et ansvar for, at den enkelte får mulighed for at finde mening i arbejdet og opnår anerkendelse for sin indsats.
  • Ledelsens rolle er at skabe rum og mulighed for at kunne identificere og beskrive de situationer i arbejdet, hvor der ikke er sammenhæng, så medarbejdere kan få lov til at bruge deres viden og kreativitet til at finde løsninger, som flytter situationer fra at være problemfyldte til at være meningsfyldte.
  • At igangsætte og gennemføre initiativer på arbejdspladsen, der fremmer det sociale samvær. 

 

Gode links: