Fakta om alenearbejde

 

Arbejdsmiljøforholdet

 

Alenearbejde betyder, at man er alene på arbejdet. Det kan være i hel bogstavelig forstand, at man er alene på en arbejdsopgave eller er alene i en bygning.

 
Arbejdsopgaven kan også være tilrettelagt sådan, at man er isoleret på sit arbejde. Selv om man har kontakt med mennesker, har man måske sjældent kontakt med andre kolleger eller ledere på arbejdspladsen. Det er forskelligt fra person til person, om man oplever dette som en belastning.

 

 

 

Gode råd om tiltag og løsninger

 

For at forebygge evt. helbredsmæssige konsekvenser som følge af sociale påvirkninger ved alenearbejde, er det en god idé at arbejde med personalepolitiske tiltag.

 

Hvis arbejdet foregår, så man er socialt isoleret, er det vigtigt at give mulighed for information og samvær med kolleger og ledelse fra arbejdspladsen. Det kan både være i arbejdstiden, men fx også gennem sociale arrangementer i fritiden.
Hvor det er muligt, er det også fint, hvis kolleger kan tale sammen over mobilen i løbet af arbejdsdagen.
 

Normalt er kunder til personlig pleje meget positive og nemme at yde service til. Hvis man er fysisk isoleret, kan det dog være en god idé at tænke i, hvordan chikane, trusler og vold forebygges og samtidig have retningslinjer for, hvad man skal foretage sig, hvis der opstår en truende situation, herunder at have etableret retningslinjer for, hvordan der kan ydes hurtig hjælp. Læs mere i faktaarket "Trusler, vold og chokerende begivenheder".

 

Det kan i nogle tilfælde være en god idé at etablere en ordning, hvor der kommunikeres med en ansat med mellemrum eller på aftalte tidspunkter, for at sikre, at alt er i orden.

 

 

 

Gode links: