Send siden Gem som PDF Print
Forside  • Rengøring, vaskerier og renserier • Lær om arbejdsmiljø • Rengøring • Fakta om ulykker • Ulykker
 

Ulykker og anmeldelse af ulykker

 

Arbejdsmiljøforholdet og kravene

 

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade.

 

Medarbejdere skal oplyses om hvilken risiko, der er, for ulykker på arbejdspladsen.

 

Medarbejderne skal instrueres og oplæres, så de kan udføre arbejdet på en farefri måde.

 

Ulykker skal analyseres og forebygges.

 

Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage efter første fraværsdag anmelde arbejdsulykker, der medfører uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet.

 

En arbejdsulykke, herunder en kortvarig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, har arbejdsgiveren desuden pligt til at anmelde snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen.

 

Den tilskadekomne har selv ret til at anmelde skaden til de samme instanser, hvis arbejdsgiveren ikke gør det.

 

Generelt er fristen for anmeldelse af arbejdsskader 1 år efter ulykken for andre end arbejdsgiveren (en frist iht. Arbejdsskadestyrelsens regler).

 

Ejere og brugere af maskiner og andre tekniske hjælpemidler har pligt til at anmelde ulykker, der er sket ved brug af redskabet til Arbejdstilsynet.

 

Dette gælder også selv om den tilskadekomne ikke er en ansat.

 

Anmeldepligten gælder f.eks. også ved:

  • færdselsuheld, når færdslen er sket som led i et arbejde såvel for en arbejdsgiver som arbejdsgiver selv. Anmeldepligten gælder ikke ved ulykker på vej til og fra arbejde, med mindre dette indgår som en del af arbejdet, f.eks. ved kørsel fra én adresse til en anden adresse
  • ulykkestilfælde, der sker om fredagen, og hvor den tilskadekomne møder om mandagen, men har været ”uarbejdsdygtig” lørdag og måske søndag.

Anmeldelse kan ske i elektronisk form via https://easy.ask.dk/easy/.

 

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (herunder arbejdsmiljørepræsentanten) har ret til at se anmeldelsen. Arbejdsmiljøorganisationen skal bruge den i sin undersøgelse af ulykken. Ved undersøgelsen skal arbejdsmiljøorganisationen søge at finde årsagen til ulykken og søge at gennemføre løsninger, der kan hindre en gentagelse.

 

Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskadekomne en kopi af anmeldelsen.

Alle har ret til at anmelde arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

 

Ønsker den skadelidte en erstatningssag rejst, anmelder arbejdsgiveren dette til sit forsikringsselskab. Hvis arbejdsgiveren er selvforsikret eller ikke har tegnet forsikring, skal anmeldelsen ske til Arbejdsskadestyrelsen. Forinden dette sker, skal den behandlende læge, der først har behandlet skadelidte efter arbejdsulykken, udfylde en lægeerklæring på anmeldelsen.

 

 

Gode råd om tiltag og løsninger

 

Hvis APV og arbejdsmiljørunderinger udføres perfekt, skulle ulykker i udgangspunktet helt kunne forhindres, idet man herved havde set alle farer og forebygget dem.

 

Skulle en ulykke alligevel forekomme eller være lige ved at ske (nærved-ulykke), gælder det om at lære af hændelsen og forhindre, at det sker igen.

 

 

God analyse af ulykker og nærved-ulykker

 

Start med at få fuldstændig hold på, hvad der skete, og find herefter ud af, hvorfor det kunne ske.

 

Led efter de bagvedliggende årsager – så bliver løsningerne bedre.

 

F.eks. er en rengøringsmedarbejder ikke nødvendigvis kluntet, hvis hun falder i et rengøringsdepot, hvor pladsen er trang på grund af mange emner, der er anbragt på gulvet.

 

I stedet mangler der måske en skriftlig regel om, at depotet skal være ryddeligt, og at der ikke må placeres emner ude på gulvet.

 

Det kan også være, at denne regel var besluttet, men ikke blev overholdt, enten fordi personen ikke kendte reglen eller var ligeglad.

 

Hver af årsagerne kræver forskellige løsninger, som kan medvirke til at forebygge en gentagelse. – Hvis årsagsanalysen ender med, at det blot var fordi rengøringsmedarbejderen var kluntet, eller at ulykken var et hændeligt uheld, vil det blot være et spørgsmål om tid, før en lignende ulykke sker igen.

 

 

God instruktion, oplæring og tilsyn

 

En væsentlig faktor mhp. forebyggelse er, om alle medarbejdere har tilstrækkelig viden om det arbejde, de skal udføre, - også i forhold til sundhed og sikkerhed.

 

Så det skal afklares, om alle har fået den nødvendige instruktion og oplæring, og om de rent faktisk bruger denne viden i deres arbejde.

 

Læs mere om ulykkesforebyggelse på http://www.forebygulykker.dk og via EASY

 

 

Andre forhold

 

Vær opmærksom på, at ulykker med fald og snublen kan opstå, hvis gulvet er glat eller ikke er ryddet. Risikoen opstår også på vej ned ad trappen, eller hvis der gøres rent, mens man står på en stige. Risikoen øges ved travlhed – eller hvis man har noget i hænderne. Brug arbejdsfodtøj med skridsikre såler. (Se faktaark om fald og snublen.)

 

Tunge løft, bæringer samt træk og skub er et andet vigtigt fokusområde. Forebyg f.eks. at der løftes for meget ad gangen og at rengøringsvogne lastes tungere end nødvendigt. Sørg for at de er godt vedligeholdte især mhp. hjulene. (Se faktaark om tunge løft og bæringer samt skub og træk.)

 

Se også på risikoen for ulykker med maskiner og andet, der f.eks. kan opstå ved kontakt med spidse eller skarpe genstande, som kan give stik- og snitsår. Dette kan f.eks. ske ved rengøring af maskiner eller sortering af vasketøj.

 

 

Gode links:

Dette faktaark er printet fra www.apvportalen.dk, Rengøring, vaskerier og renserier, 23. oktober 2017