Send siden Gem som PDF Print
Forside  • Psykisk arbejdsmiljø i APV-processen • APV og psykisk arbejdsmiljø • IGLO: Hvem kan gøre hvad? • Organisation
 

Hvordan skaber organisationen trivsel?

 

Organisationsniveauet er de overordnede mål og strategier, som virksomheden har. Det som sætter rammerne for de ansattes arbejdsvilkår og dermed deres trivsel. Organisationen skal samlet set være drivkraft for at skabe gode trivselsprocesser på arbejdspladsen, og selv om der er mange parter involveret i APV-indsatsen undervejs, så er det i udgangspunktet det øverste ledelsesniveau, der skaber muligheder for, at APV indsatsen prioriteres og indarbejdes i virksomhedens strategi og i procedurerne for den daglige drift.
 

Hav fokus på det psykiske arbejdsmiljø

  • I den overordnede virksomhedsstrategi.
  • I personalepolitikken: Sygefraværssamtaler, stress-samtaler, afskedigelsessamtaler, seniormedarbejdersamtaler osv.
  • I kompetenceudviklingen: Medarbejderudviklingssamtaler (MUS), gruppeudviklingssamtaler (GRUS), kompetenceudviklingsprogrammer for medarbejdere og ledere.
  • I arbejdsmiljøindsatsen: Procedurer for og redskaber til APV og trivselsundersøgelser.

Opstil altså strukturer og rammer for, hvordan I som virksomhed kan fremme trivslen. Og husk at det er vigtigt, at trivsel og psykisk arbejdsmiljø tænkes ind i alle forandringer og større tiltag i virksomheden.

Dette faktaark er printet fra www.apvportalen.dk, Psykisk arbejdsmiljø i APV-processen, 14. december 2017