Send siden Gem som PDF Print
Forside  • Kultur og idrætsaktiviteter • Lær om arbejdsmiljø • Artister og sceneteknikere • Fakta om psykiske forhold • Forudsigelighed
 

Forudsigelighed

 

Arbejdsmiljøforholdet

 

Forudsigelighed er et af de såkaldte 6 guldkorn, der ud over Social kapital (de 3 diamanter) anses for særlige vigtige forhold med henblik på god trivsel.

De øvrige 5 guldkorn er: IndflydelseMening i arbejdetBelønningSocial støtte og Kravene i arbejdet

 

Forudsigelighed drejer sig om at undgå uvished og usikkerhed. Dette opnås ved, at alle ansatte får relevante informationer på det rette tidspunkt. At give relevante informationer til tiden er en central ledelsesopgave.
Der er ikke tale om forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige detaljerne i hverdagen. Det er ”de store linjer”, der betyder noget, f.eks. forestående omstruktureringer, vigtige beslutninger og ændringer i måden at udføre arbejdet på og fremtidsplanerne for arbejdspladsen.
Lav forudsigelighed kan være en stor stressbelastning, mens forudsigelighed mindsker utryghed og uvished.


 

Gode råd om tiltag og løsninger  

 

Læg en kommunikationsstrategi.
For at kunne få de relevante informationer på de rigtige tidspunkter er det en god ide at lægge en strategi for, hvornår medarbejderne skal informeres og hvordan. Det er vigtigt at overveje mængden af information og hele tiden være opmærksom på, at ledelsens og medarbejdernes ønsker og behov stemmer overens.

Det er ledelsens ansvar at lægge en informationsstrategi – især ved større forandringer på arbejdspladsen – og det er medarbejdernes ansvar at vende tilbage med feedback, hvis de føler, de får for lidt eller for meget information. Når ledelse og medarbejdere bliver gode til at komme med gensidig feedback på informationsniveauet, er der grobund for den vigtige forudsigelighed og den gode trivsel.
 

 

Gode links:

 

Dette faktaark er printet fra www.apvportalen.dk, Kultur og idrætsaktiviteter, 23. oktober 2017