Send siden Gem som PDF Print
Forside  • Kultur og idrætsaktiviteter • Elektronisk APV værktøj
 

Elektronisk APV-værktøj

 

Her kan du downloade BAR Service- og Tjenesteydelsers elektroniske APV-værktøj.

 

Med værktøjet kan du gennemføre APV på en meget nem og overskuelige måde.
 

Installation af programmet

Programmet installeres lokalt hos jer selv enten på en PC eller på en server, som arbejdspladsens PC’er er koblet op på (intranet).
 
Installeres programmet på kun én PC, foregår al indtastning kun på denne PC. Dvs. alle indtastninger af spørgeskemaer, udarbejdelse af handlingsplaner, osv.
 
Installeres programmet derimod på en server, kan alle opkoblede PC’er på jeres arbejdsplads benyttes. Det betyder f.eks., at medarbejdere kan indtaste besvarelser af spørgeskemaer på deres egen PC. De kan også få en let adgang til at følge med i den løbende APV gennem at se kortlægningsresultat og handlingsplaner.
 
Klik på downloadfilen, som du finder via linket øverst, og følg installationsvejledningen.

Programmets indhold og muligheder

Programmet indeholder alle de skemaer, du skal bruge, for at gennemføre en APV.
 
Hvis du følger vejledningen, kan du også sikre dig, at jeres APV kommer til at overholde alle lovens krav.
 
Læs vejledningen til værktøjet grundigt igennem, før du starter! (link til vejledningen)
 

Oprettelse af afdelinger og medarbejdere

Som det første opretter du de afdelinger, jeres arbejdsplads består af.
Herefter opretter du medarbejderne i hver afdeling og tildeler dem det spørgeskema, de skal svare på.
Koder til logon printes og udleveres til den enkelte medarbejder.
 
Hvis I ikke vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse oprettes blot et enkelt APV-skema, som udfyldes på baggrund af f.eks. et dialogforløb.
 
(Se mere om APV-metoder her)
 

APV-spørgeskemaer lige til at bruge

Skemaerne kan bruges, som de er. I kan dog også tilpasse teksten i spørgsmålene, føje nye spørgsmål til eller slette spørgsmål, således at I kan målrette de enkelte skemaer lige til jeres egen arbejdsplads. Find inspiration i spørgeskemaerne nederst på denne side.
Endelig er det muligt at opbygge et skema helt fra bunden.
 
Der svares ved at afmærke i én af 4 smileyer eller ”ikke relevant”. Der kan ligeledes ud for hvert spørgsmål skrives bemærkninger, der f.eks. belyser et problem nærmere.
 
Læs mere om ”Kortlægning af arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold” her
 

Opsamlings- og prioriteringsskema

Alle besvarelser bliver talt sammen i Opsamlings- og prioriteringsskemaet.
Man kan her se fordelingen af svar, ligesom man samlet kan se bemærkningerne knyttet til de enkelte spørgsmål (f.eks. alle bemærkninger vedr. temperatur samlet i én liste).
 
Efter jeres vurdering og prioritering afkrydses de arbejdsmiljøforhold i skemaet, som I vil løse gennem en handlingsplan. Der oprettes herved automatisk en handlingsplan for hvert forhold.
 
Ligeledes afkrydses de arbejdsmiljøforhold, som afventer løsning, og de forhold, som I ikke vil prioritere til løsning.
 
Når en handlingsplan på et senere tidspunkt markeres som løst, vil programmet automatisk indføre dette i Opsamlings- og prioriteringsskemaet med en dato.
 
Skemaet kommer herved også til at fungere som et oversigtsskema, I kan bruge til planlægning og formidling af resultater.
 
Læs mere om ”Opsamling, vurdering og prioritering af arbejdsmiljøproblemer” her
 

Statistik

Programmet indeholder et statistikmodul, således at I kan se og præsentere kortlægningsresultat og besvarelsesprocent for hver afdeling på arbejdspladsen.
 
Statistikken baserer sig på spørgeskematype. Dvs., at I f.eks. kan se resultatet af besvarelsen af Kontor og administrationsskemaet på tværs af afdelinger.
 

Handlingsplan og opfølgning

Til brug for udarbejdelse af løsninger og vurdering af effekt indeholder værktøjet et APV-handlingsplanskema.
 
Hvert handlingsplanskema oprettes automatisk gennem afkrydsning i Opsamlings- og prioriteringsskemaet.
Der oprettes ét skema for hvert arbejdsmiljøproblem, man vil løse.
 
I skemaet kan en uddybende beskrivelse af problemets årsager, konsekvenser, mv. anføres.
Ligeledes kan I sætte en tydelig rækkefølge af aktiviteter op, der skal føre til problemets løsning. Her angives, hvad der skal foretages, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for de enkelte aktiviteter.
 
Endelig er der et felt til opfølgningsdelen i APV’en. Her anføres aktiviteter til vurdering af løsningernes effekt.
 
Læs mere om ”Opstilling af handlingsplaner til løsning af arbejdsmiljøproblemer” her og ”Opfølgning på handlingsplaner” her
 

Vejledning til APV-værktøjet

Du kan se og downloade vejledningen til APV-værktøjet her eller ved at klikke på menupunktet i menuen til venstre.
 

APV-spørgeskemaer

Du kan se og downloade spørgeskemaer til kultur og idrætsaktiviteter her:
 
Dette faktaark er printet fra www.apvportalen.dk, Kultur og idrætsaktiviteter, 23. oktober 2017