Fakta om udviklingsmuligheder

 

Arbejdsmiljøforholdet

 

Muligheden for at udvikle sig som medarbejder er en af de ting som er med til at give et godt arbejdsmiljø og en lyst til at yde ekstra på sin arbejdsplads. Som medarbejder på en pumpestation eller et rensningsanlæg er det vigtigt, at man har mulighed for at udvikle sig rent professionelt, dvs. blive bedre til sit arbejde enten ved at opkvalificere sig inden for fx andre arbejdsområder end man normalt plejer at arbejde med, eller ved at videreuddanne sig så man får flere kvalifikationer at byde ind med på arbejdspladsen.

 

Så for at man kan trives på en arbejdsplads, er det vigtigt, at arbejdet er udfordrende og skaber nye muligheder for den enkelte.

 

Mange undersøgelser viser, at personer med dårlige udviklingsmuligheder i arbejdet trives dårligere og har flere problemer med helbredet, end personer med mulighed for udvikling.

 

De:

  • har højere grad af stress
  • har højere fravær
  • har flere helbredsproblemer
  • har højere udstødning fra arbejdsmarkedet
  • trives dårligere
  • er mere trætte.

Gode råd om tiltag og løsninger

 

For at kunne udvikle sig er det afgørende, at den enkelte medarbejder har adgang til at lære mere.
Det kan være gennem sidemandsoplæring, introduktion fra en leder, kurser, mv. Det er derfor vigtigt, at disse muligheder er sat i system og bringes i spil.

 

For at målrette tilbuddene bedst muligt er det væsentligt at kende medarbejderens ressourcer, behov, muligheder og ønsker. Ved at tilpasse opnås den bedste motivation fra medarbejderens side.

 

I den forbindelse er en årlig MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS-samtale) et godt redskab. Gennem samtalen søges det opnået, at virksomhedens behov matches med medarbejderens. Den årlige samtale kan ikke stå alene og bør være led i et løbende personalearbejde på arbejdspladsen.

 

Medarbejderudvikling kan også finde sted som gruppesamtaler.

 

Gode links: