Fakta om kloakarbejde

 

 

Arbejdsmiljøforhold

Når der arbejdes med kloakker skal man være meget påpasselig med sikkerheden, særligt ved arbejde nede i brønde og bygværker.

Et af de væsentligste faremomenter ved kloakarbejde er at man ofte ikke kan se faren. Spildevand kan indeholde kemiske stoffer og mikroorganismer.

 

I bundfældet slam kan der ske forrådnelse med dannelse af bl.a. svovlbrinte, methan og kuldioxid. Der kan samtidig være risiko for iltmangel med kvælning som følge.

På grund af risiko for eksplosion, iltmangel og forgiftning skal der foretages målinger af disse forhold, både før og under arbejdet.
 

Regler

I kloakbekendtgørelsen er reglerne for arbejde i kloakker beskrevet. I det følgende er de vigtigste punkter anført men ikke alle regler er medtaget se Her

  • Før nedstigning skal der opsættes de fornødne afspærringer, advarselsskilte, advarselsblink og lygter.
  • Der skal luftes effektivt ud, om fornødent med indblæsning af frisk luft.
  • Der skal forekomme måling før og under arbejdet - fx. med multigasalarm - konstateres der om der er risIko for eksplosion, kvælning eller andre sundhedsfarer.
  • Ved arbejde i brønde mv. skal der være posteret 2 vagtmænd som hele tiden har kontakt med personer nede i brønden. Der kan undtagelsesvis posteres én vagtmand ved rutinemæssigt arbejde fx. slamsugning foretaget af én person, med et ophold i brønden under 5 minutter - se de nærmere regler i kloakbekendtgørelsen.
  • Der skal anvendes typegodkendt hejseværk. Nedstigning i kloak kræver løftesele, livline, handsker, øjenværn og hjelm samt særligt arbejdstøj og evt åndedrætsværn.

 

Gode råd om tiltag og løsninger

 

Vurder risikofaktore i arbejde. Sørg for at tilrettelægge arbejdsopgaven og reducer eventuelle problemer. Brug tidligere erfaringen og inddrag arbejdsområdets APV.

Her er en række gode ideer, der kan anvendes i arbejdet:

  • Det er vigtigt, at de personer der arbejder i brønde og kloakker samt vagtmænd, er trænede og fortrolige i anvendelse af det udstyr som arbejdet kræver.
  • Planlæg arbejdet og udfør det om muligt fra terræn fx spuling af brønde. Vær opmærksom på bakteriefyldte vanddampe og tag forholdsregler mod dem.
  • Arbejdstøj skal vaskes og holdes adskilt fra andet tøj. Sørg for et generelt højt hygiejneniveau - se Faktaark om velfærdsforhold
  • Sørg for at øjenskylleflasker forefindes på faste arbejdssteder og i biler, hvis man får stænk spildevand eller kloakslam i øjnene.